932066020159038Physicians Formula – tjekket makeup og hudpleje – greenharmony
CLEAN Rollerball Collection - ny juleæske 2018

Physicians Formula – tjekket makeup og hudpleje

Det er ved at være lang tid siden vi har skrevet, men det har været jul og så har vi altid megatravlt. Men nu er der igen lidt tid til at kigge på et nyt brand som jeg netop er ved at tage ind i shoppen. Physicians Formula hedder det, og kommer fra USA helt tilbage fra 1937, så det er absolut ikke et nyt brand. Skabt af Dr. Frank Crandall til hustruen Edith, da hun led af lupus og havde meget sensitiv hud, men gerne ville bære makeup. Siden da har konceptet for brandet været naturlig skønhed, og alle produkterne er strengt testet, de er til allergikere, sikker ved sart hud og øjne, og lavet uden de +150 slemme ingredienser der ellers kan findes i de makeup produkter vi anvender. Jeg lider selv af sart hud og sarte øjne (nikkelallergi), så jeg har længe været på udkig efter en serie jeg selv kunne tåle, og som ikke gav mig tørre irriterede øjne. Nu skriver jeg om produkterne som jeg har testet på egen hud, så kan i se videre ovre i min shop Green Harmony for mere info om produkterne.

Lad os starte fra bunden, jeg har taget mig dagcreme på, og så er det ellers igang.

The Healthy Foundation SPF20 MN3 (130,-)
Jeg har svært ved at finde en foundation der passer til min hudtype. Jeg har en hud der er tør på kinderne og så skinner T-zonen efter ret kort tid, så det kan være lidt af en udfordring at finde en foundation der både dækker pænt, men heller ikke er alt for tung og unaturlig og allerværst får min hud til at se fedtet ud. Her synes jeg, at jeg har fundet en der virkelig gør en forskel for mig hud. Den skal på med en form for børste og det er jeg ikke så vant til at arbejde med, men dutter den på i hele ansigtet og bruger enten en Beautyblender eller klør fem når den skal fordeles. Den dækker virkelig flot uden at være tung, og holder pænt hele dagen. Det bedste er dog, at min hud ser pæn ud i mange timer nu, ikke når så skinnende i næseområdet som jeg ellers kan opleve. Det er winwin og jeg er fan. SPF20 er også en gevinst. Den fås i flere farver.

The Healthy Foundation

The Healthy Foundation

Physicians Formula Mineral Wear All-in-1 ABC Cushion Foundation Light (150,-)
Normalt er der jo ikke grund til at bruge 2 foundations, men jeg kører lige parløb på de 2 fordi denne med puden fungerer så smart, men ikke er helt nok til at dække min hud som jeg gerne vil have det alene (måske til sommer). Men den indeholder mineraler, og så giver den lige den sidste lette finish der gør resultatet perfekt. Produktet kommer i en rund emballage hvor man trykker den medfølgende applikator, eller man kan eksperimentere og så måske bruge Beautyblenderen direkte ned på svampen. Det prøver jeg ved lejlighed. Farven er fin til mig, og så er emballagen altså superflot at have stående fremme, den ligner et lille blåt smykkeskrin med små guldknapper på låget.

Physicians Formula Mineral Wear Light

Physicians Formula Mineral Wear Light

Physicians Formula Argan Oil Bronzer (130,-)
Når jeg er færdig med foundation plejer jeg at påføre lidt bronzer til ansigtet med en kabuki børste. Det giver lidt ekstra glød til ansigtet, og kan definere ansigtstrækkene så man lige får lidt solkysset glød. Den er med arganolie for ekstra pleje. Meget lækker formel der gør man ikke ser for orange ud i ansigtet. På de første par strøg, er der også lidt guldglimmer, men det er nok lidt for disco om dagen på job.

PF Argan Bronzer

PF Argan Bronzer

Physicians Formula CC Colour Corrector SPF30 (125,-)
Når bronzeren er fordelt, anvender jeg en farvekorrigerende pudder med små blokke af farverne gul, grøn og rosa. De farvede elementer i pudderen gør, at man lige kan farvekorrigere lidt ved mørke rande, misfarvninger, fine linjer og evt. sprængte kar. Det er op til dig om du vil anvende den før eller efter bronzer, men jeg tager den sidst, for lige at dæmpe bronzeren lidt, om sommeren kan man sagtens gøre det omvendt. Det er smag og behag. Den giver et pænt resultat.

Physicians Formula CC Powder SPF30

Physicians Formula CC Powder SPF30

Physicians Formula Argan Wear Blush Natural (115,-)
Til sidst slutter jeg ansigtet af med en fin farve blush, her i farven Natural, for lige at give kuløren lidt pep. Jeg plejer at smile, og så bruger jeg kun blush på toppen af kinden. Jeg vil helst ikke have for meget på, Less Is More. Her igen et produkt med argan i en meget smuk naturlig farve, den kan også fås i flere farver, alt efter din hudtone. Lidt guldglimmer på de første par strøg – brug den om aftenen første gang.

PF Argan Blush natural

PF Argan Blush natural

Physicians Formula Brow Gel Light Brown 105,-
Her er der tale om en gel du kan bruge til at tegne dine øjenbryn pænt op. Jeg har ikke så fyldige øjenbryn, så jeg anvender den lille pensel med produkt, som jeg fordeler på øjenbrynene, og børster efter med den lille børste der sidder i enden af penslen. Flot resultat, der holder hele dagen.

Physisicians Formula Brow Gel Light Brown

Physicians Formula Brow Gel Light Brown

PF Eyeshadow Kit Nude Eyeshadow og Liner 115,-
Dette kit anvender jeg når der lige skal lidt ekstra til. Der er 9 skygger, lige fra helt lyse til en næsten sort liner, samlet i et sæt. Man kan selv vælge hvor dramatisk et look man gerne vil have, og det kan også bruges når du vil lave flotte smokey eyes. Mange flotte farver, der ikke er så dominerende i farven, så det er et sikkert hit hos mig. Jeg bryder mig ikke om, at farverne bliver alt for mørke. Herunder kan du se produktet i lukket emballage og når den står åben.

PF Øjenskyggekit Nude Åben

PF Øjenskyggekit Nude Åben

PF Øjenskyggekit Nude Lukket

PF Øjenskyggekit Nude Lukket

Jeg har også brugt en ny Lash Boosting serum som desværre er udsolgt, det er en avanceret formel som fremhæver dine øjenvipper som en liner, samtidig med den giver næring og pleje. Altså en sort eyeliner med vippeserum, kan godt forstå den er udsolgt, for den er da virkelig smart. Jeg bruger altid eyeliner, og denne er supersmart. Der står den også kanbruges om natten, men det holder jeg mig nok fra. Blogindlæg følger når den kommer på lager.

Physicians Formula Shimmer Strips Gold Eyes Disco Glam (120,- for 3 stk.)
Rigtig flot eyeliner trio, med bronze, guld og sort. Du kan anvende den som du har lyst, måske er bronze og guld bedst om dagen, men når der skal skrue lidt op for øjnene, er den sorte jo et godt valg. Sættet findes også med 3 matte farver, Nude Eyes

PF Shimmer Strips Gold Trio

PF Shimmer Strips Gold Trio

Physicians Formula Instant Lash Extension Kit (150,-)
Her kommer der et smart produkt. Det er en mascara der påføres som du plejer, men når første lag er lagt på, medfølger der en ekstra form for fiberekstensions, som du så påfører vipperne, og derefter igen mascara. Det skal lige prøves et par gange før man mestrer teknikken, men så er der ellers flotte lange vipper for alle pengene. Volumen og længde, så det kan ses. Smart kit, der giver flotte lange vipper.

PF Mascara og vippeforlænger Kit

PF Mascara og vippeforlænger Kit

Physicians Formula Lip Polish Rose (69,-)
Dejligt produkt når tænderne lige er børstet, så kan man bruge den økologiske scrub (sukker) tillige at preppe læberne til læbestift/gloss, de bliver bløde og dejlige. Der medfølger en lille spatel til produktet, og så kan man bruge det til lige at køre rundt på læberne. Blid duft af roser.

Physicians Formula Organic Lip Polish Rose

Physicians Formula Organic Lip Polish Rose

Physicians Formula The Healthy Lip Liquid Lipstick (130,-)
Jeg bruger læbestift hver dag, og denne har jeg prøve et par gange, og farven er i min verden nok lidt mere til aftenbrug, da den er ret rød. Til hverdag er jeg lidt mere til de afdæmpede farver. Men konsistensen fejler ikke noget. Dejlig blød læbestift som smøres på med en lille pensel, og når jeg har haft den på, har den holdt hele dagen. Er du til de matte læbestifter, er denne et fremragende bud på en flot læbestift, den holder godt, men er nok god at have med i tasken hvis den skal friskes lidt op i løbet af aftenen/dagen. Men flot og holdbar. Og så er den til en pris der er til at overkomme for så godt et produkt.

Physicians Formula Læbestift Tulip

Physicians Formula Læbestift Tulip

Nogle af produkterne vil jeg nok vælge kun at anvende til aftenbrug, men de klassiske som mascara, eyeliner, foundation, blush og pudder går jo godt til et hverdagslook.

Physicians Formula Argan Oil (130,-)
Sidst men ikke mindst, skal garnet også have lidt glam. Jeg bruger altid arganolie til håret, da jeg har lidt tørre lokker, især her om vinteren. Det er en behaglig arganolie, der ikke fedter for meget, og selvom argan længe har været hypet, kan dens fortræffeligheder til hud, hår og negle ikke underkendes. Det er et topprodukt, især til tørt vinterhår. Love it!

Physicians Formula Argan Olie

Physicians Formula Argan Olie

Pyha, det var et superlangt indlæg, men jeg har testet og testet – og må sige at disse dejlige produkter altså er ganske fremragende, og har du lyst, kan du kigge forbi Green Harmony, hvor vi er i fuld gang med at oprette hele serien til vores glade kunder.

Det var alt (meget, jeg ved det), men jeg ville lige skrive om alle de produkter jeg har haft til test, så du også kan lære denne skønne hudvenlige serie at kende. Den har wow faktor, og findes til alle hudtyper og farver, så kig ind og se udvalget.

De bedste hilsener Mette/Green Harmony

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CLEAN Rollerball Collection - ny juleæske 2018